Et stærkere kvarter skaber vi sammen

Beboerforeningen Fredensgade Vest er en forening af og for beboerne i kvarteret. Her kan vi mødes om det, vi har til fælles, og sammen være med til at gøre karréen Fredensgade Vest til et godt sted at bo.

Mennesker samlet omkring et bord

Dit kvarter. Dit fællesskab. Dine muligheder.

Seneste nyt

Fælles arbejdsdag i Beboerhuset – med aftensmad og hygge

Lørdag den 14. november 2026 fra kl. 13.00 afholder vi arbejds- og hyggedag i Beboerhuset. Arrangementet er tiltænkt som et socialt arrangement, hvor vi, udover at få løftet Beboerhuset til et højere niveau, også hygger med fællesspisning og en sodavand eller en øl. 🧑‍🧑‍🧒‍🧒

Alle beboere og deres familier er velkomne. Mad og drikke står vi for. Du skal blot have lyst til at give en hånd med. Det kan være oprydning på udearealer, kælderoprydning, containeroprydning, oprydning på indendørsarealerne m.m.

Vi starter op fra kl. 13.00 og laver aftensmad ved 18.00-tiden. Aftenen slutter omkring kl. 19.30. 🤍

Tilmelding skal ske senest torsdag den 12. november med antal deltagere. Skriv til info@fredensgadevest.dk 💌

Vi glæder os til at se så mange som muligt 🏠💙

Venlig hilsen
Bestyrelsen
Beboerforeningen Fredensgade Vest

Et hyggeligt hus til fælles stunder

  • Fællesspisning og nabomøder
  • Sociale arrangementer og events
  • Beboerworkshops og temaaftener
Fællesspisning omkring et bord

Faciliteter og tilbud i kvarteret

Udlejning af Beboerhuset

Bor du inden for foreningens geografiske virkeområde, kan du leje Beboerhuset på Søren Møllers Gade 28A til private arrangementer som fødselsdage, konfirmationer, barnedåb og familiemiddage.

Lokal repræsentation

Bestyrelsen fungerer som beboernes samlede talerør over for kommunen, udlejere og andre samarbejdspartnere i sager, der vedrører kvarteret.

Sociale arrangementer

Vi arrangerer løbende fællesaktiviteter som kaffemøder og legedage, arbejdsdage og større kvarterfester, hvor du kan lære dine naboer at kende.

Fælles udstyr

Gennem foreningen arbejder vi på at give beboerne adgang til fælles redskaber og udstyr, der kan bruges til naboaktiviteter og fælles arbejdsdage.

Hjælp til egne initiativer

Har du en god idé til en aktivitet i gården eller kvarteret? Vi vil gerne høre fra dig. Vi kan hjælpe med sparring, sprede ordet, samle interesserede og gøre idéen til virkelighed.

Naboskab & netværk

Vi vil styrke fællesskabet i kvarteret og skabe bedre muligheder for kontakt, naboskab og netværk mellem beboerne.

Illustration af fællesskab ved Beboerhuset